Hvordan kommer din personlighed til udtryk i restauranten – udover retterne?
Som dreng var jeg meget bedre til keramik end til at sidde stille på skolebænken. For nylig blev jeg nysgerrig på, om jeg stadig havde interessen. Og det havde jeg. Så nu laver jeg alt keramik til restauranten. Processen er ren meditation, for du skal virkelig holde fokus, så det hele ikke bare splatter sammen mellem fingrene på dig.
Hvem eller hvad inspirerer dig?
Naturen i Odsherred inspirerer mig helt vildt. I dag gik jeg en tur på stranden alene. Fem minutter er nok. Jeg skulle bare lige forbi og blive blæst igennem og se, hvordan vandstanden er. Og så er der selvfølgelig min kone, som inspirerer mig helt vildt. Hun er både god til at bevare fokus men også til at se positivt, selv når livet er svært.
Hvad har du altid i køleskabet?
Jeg har altid to ting. Den ene er hjemmelavet hyldeblomsteddike, fordi jeg synes, det smager langt bedre med eddike i en sauce fremfor citronsaft. Desuden har jeg altid smør i køleskabet. Både fordi jeg bruger det i madlavningen, og fordi min datter skal have smør på brødet. Hun er en ægte smørtyv.
Hvilken ret et gået galt?
Jeg laver faktisk en fremragende linsegryde. Men mit problem er, at den altid brænder så meget på, at det koster en gryde.
Hvad er dit bedste måltid?
Det var hos Michelle Guérard i Frankrig. Når man har rejst fire timer op ad et bjerg, har man altså høje forventninger, og de blev i den grad indfriet, både hvad angår gastronomi og værtskab. Køkkenet var ærligt, og det betød, at guleroden smagte af gulerod. Den tilgang er jeg selv blevet inspireret af, når jeg laver mad. Så når jeg flår en gulerod op ad jorden, viser jeg den, som den er på tallerkenen i stedet for at skære den i 1000 stykker. Også selv om den er bøjet og skæv.
For mig er der intet så luksuriøst som et bjerg hvide asparges. Det er så banalt, men smager så pisse godt.
Hvad er dit bedste måltid?
Det var hos Michelle Guérard i Frankrig. Når man har rejst fire timer op ad et bjerg, har man altså høje forventninger, og de blev i den grad indfriet, både hvad angår gastronomi og værtskab. Køkkenet var ærligt, og det betød, at guleroden smagte af gulerod. Den tilgang er jeg selv blevet inspireret af, når jeg laver mad. Så når jeg flår en gulerod op ad jorden, viser jeg den, som den er på tallerkenen i stedet for at skære den i 1000 stykker. Også selv om den er bøjet og skæv.
Hvad er dit værste måltid?
Det var på en sommerferie med min mor og far i Italien, og jeg har nok være en 15 år. Oplevelsen har på mange måder mærket mig for livet. Vi kommer ind på denne her hyggelige italienske restaurant og bliver taget godt imod af en charmerende tjener. Som desværre har spist alt for meget hvidløg! Det bliver simpelthen så meget for meget, at jeg er nødt til at gå en tur midt under måltidet. Derfor har jeg i mit eget køkken den regel, at det er forbudt at komme hvidløg i personalemaden. Måske nogle vil mene, at det er lidt sært, men vi er altså en servicebranche, og det stiller krav til alle dele af værtskabet.
Hvilken ret laver du mest derhjemme?
Det er friske forårsruller, for dem elsker min søn.
Hvilken ret er du mest stolt af?
For mig er der intet så luksuriøst som et bjerg hvide asparges. Det er så banalt, men smager så pisse godt. Min tilgang til retten er måske også lidt filosofisk, for jeg lader mig inspirere af den rå sandjord, de vokser i, og serverer dem med friske urter og sprøde brødcroutoner.
Hvilken oplevelse i det her erhverv har overrasket dig mest?
Det må være, hvor hurtigt og hvor godt, det er gået fremad for Mota, som kun har været åbent i lidt over et år. Men det har også været overvældende, fordi min kone har haft kræft, og så har vi også fået en lille datter.
