SushiMania åbnede i 2009 i Aalborg, og hurtigt kom flere butikker til. Kæden bragte nemlig et helt nyt sushikoncept til Nordjylland.
”Sushi var dengang ret nyt for Aalborgenserne, og mange forstod ikke, at man udelukkende kunne købe otte stykker af den samme slags. De ville gerne prøve noget forskelligt hver gang, og det kan de i SushiMania. Det er som en slikbutik men bare med sushi,” siger direktør Nathalie Ina Kühl.
Konceptets store popularitet betød, at der blev åbnet mange butikker hurtigt. Faktisk for hurtigt, erkender direktøren, og fortæller, at man fortsat har fokus på ekspansion, men på en måde så hele apparatet kan følge med. Ikke mindst set i lyset af de udfordringer, verden endnu engang står overfor.
”Selvfølgelig kan vi mærke den krise, vi står overfor som samfund. Omsætningen er faldet lidt, men heldigvis er vi mindre omkostningstunge, fordi vi udelukkede tilbyder take away.”
SushiMania har fokus på at være en bæredygtig virksomhed både i forhold til råvarer men også som arbejdsplads. Og begge parametre betyder ifølge direktøren, at kæden er bedre rustet til at håndtere de nuværende kriser.
Jeg plejer at sige, at Aalborg er lakmusprøven. Kan man klare sig her, kan man klare sig alle steder.
Socialt ansvar viser sig på bundlinjen
Kædens målgruppe er primært kvinder i alderen 20 til 55 år.
”Selvfølgelig kan mange mænd godt lide sushi, men de kundeanalyser vi laver, peger på, at kernegruppen er kvinder i den aldersgruppe, og det har vi selvfølgelig i tankerne, når vi kommunikerer. Ikke mindst på sociale medier, hvor æstetik betyder meget,” siger hun og fortæller, at geografien også har spillet en vigtig rolle i driften.
”Vi er en nordjysk kæde, og her har vi ry for at være meget kvalitets- og prisbevidste, og jeg plejer at sige, at Aalborg er lakmusprøven. Kan man klare sig her, kan man klare sig alle steder.”
At være Jyllands største sushikæde forpligter. Derfor har ledelsen også haft stort fokus på at skabe en virksomhed, der tager socialt ansvar.
”Mennesker er så stor en del af ligningen, når det handler om at drive virksomhed. Siden 2023 har vi formået selv at lære kokke op, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. De begynder med at arbejde få timer om ugen, men de fleste ender på fuldtid, og det fungerer så godt.”
Det sociale ansvar har været en lang og sej kamp til tider. Men investeringen har vist sig positiv på drift og dermed bundlinje.
”Nu står mange i branchen med store rekrutteringsudfordringer. Dem har vi bare ikke i samme grad, fordi vi har uddannet os i at tage socialt ansvar.”
Hvid tun fra Hanstholm
Det helt store fokusområde for kæden de seneste år har dog været at komme i mål med en Green Restaurant-certificering. Og det er nu lykkedes som verdens første restaurant-kæde.
”Nu er vi endelig i mål, og det er selvfølgelig fantastisk at høste frugten og roserne for det nu. Men det bedste har uden tvivl været al den viden, vi har fået om den daglige drift. Vi er blevet opmærksomme på processer, der kunne fungere meget bedre. Som direktør har jeg nu også en helt anden bevidsthed i forhold til problemstillinger, der tidligere virkede fastlåse, men hvor vi nu vælger en ny vej.”
Det betyder også, at kæden har takket ja til en hvid tun fra Hanstholm, selvom den ikke er typisk for traditionel sushi.
”Vi har prioriteret en lokal fisk, og den er i det hele taget langt mere frisk end den konventionelle sushi-tun, der er pakket i plastik og fløjet tværs over kloden.”
Men det er ikke uden problemer at vælge det bedste produkt af højeste kvalitet, som også er til bedst gavn for miljøet, understreger direktøren.
”Vi lever af at sælge sushi, som er lavet af ris og fisk. Men hvor det er nemt at få fat på økologiske ris, er det straks sværere med fisken, for der er ikke tradition for, at fisk er økologisk certificeret. Derfor har vi nogle gange stået i et dilemma om at vælge tunen, der har fløjet verden tynd, men har det rette mærke, eller vælge den lokale fisk af højere kvalitet til en bedre pris, men uden et økologi-mærke,” siger direktøren og fortæller, at hun ønsker et oprør mod systemer, der ikke giver mening, og som bremser erhvervet i at foretage den udvikling, der er så hårdt brug for.
”I Danmark er det blevet sådan, at virksomheder tager teten og løber mod vigtige samfundsmål, og så løber politikerne lidt forpustet efter os. Hvor kunne det være fint, hvis politikerne nogle gange løb foran og var med til at bane vejen for udvikling.”
Hvor kunne det være fint, hvis politikerne nogle gange løb foran og var med til at bane vejen for udvikling.
100 procent genbrugt plast
I SushiaMania fortsætter man med at udvikle produktet, og nu gælder det den måde, sushien bliver serveret for gæsterne på.
”Vores helt store fokusområde lige nu er genanvendt emballage, og vi har kigget efter det rigtige produkt i mere end fem år. Nu har vi endelig fundet det. Her er tale om 100 procent genbrugt plastik, der er blevet brugt flere gange,” siger hun og fortæller, at boksene derfor kommer i forskellige farver i stedet for den traditionelle sorte sushiboks.
Nu har man nemlig endelig fundet en løsning, der også hænger sammen prismæssigt.
”Prismæssigt skal det selvfølgelig også kunne løbe rundt. Vi har stort fokus på strømlining og optimering, men vi ved også, at bæredygtighed for mange forbrugere er lig med kvalitet. Derfor tror vi på, at det her er en god investering, siger hun og fortæller, at der er få sushisteder i Danmark, der tilbyder samme koncept som SushiMania. Dermed er der også få egentlige konkurrenter.
”Selvfølgelig er der mange, der tilbyder sushi, men vi anser dem ikke som konkurrenter, for de har enten ikke samme koncept eller samme fokus på bæredygtighed. Letz har et stort og godt fokus på bæredygtighed, men de tilbyder mere en restaurantoplevelse, hvor vi har fokus på at være en bland-selv-slik-butik med sushi, hvor man kan smage det hele.”
