Nu er der terapi på menuen

Nogle virksomheder inviterer medarbejderne på teambuilding, mens andre holder en ekstra stor sommerfest for at booste sammenhold og arbejdsglæde. Og så er der dem, der ansætter en psykolog.

”Vi kan faktisk ikke tage æren for det her initiativ. Forslaget om at ansætte en psykolog kom fra medarbejderne,” siger Jacqueline Bonanno, der er kreativ direktør og medejer af restaurantkæden Bonanno Concepts.
Hun fortæller, at de internt kalder psykologen for en wellness coach, og at én af grundsøjlerne for organisationen netop er læring og personlig udvikling. Derfor havde ledelsen faktisk kig på at tilbyde kurser i yoga og guidede meditationer, så medarbejdere kunne få metoder til at håndtere stress, særligt i kølvandet på pandemien.

”Efter vi lavede spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gik det op for os, at det slet ikke var nok med yoga og meditation. Medarbejderne efterspurgte tydeligt et trygt rum på arbejdspladsen, hvor de kunne få støtte til at håndtere svære følelser.”

Her vil flere arbejde
Psykologens tilstedeværelse kan i den grad mærkes i den daglige drift. Hendes energi fylder både rummet, hvor hun faciliterer gruppesessioner og individuelle terapisessioner, og nu har den også indtaget køkkenet og restauranten. Initiativets ambitioner er for længst indfriet, understreger Jacqueline Bonanno.

”At opleve den rolige energi og positive stemning brede sig i organisationen har været fantastisk. Hvis initiativet med at ansætte en fast psykolog kunne brede sig til resten af erhvervet, ville jeg være meget stolt,” siger hun og fortæller, at ansættelsen af en wellness coach har givet yderligere fordele.

”Vi har faktisk oplevet en enorm stigning i antallet af folk, der søger job hos os. De fortæller helt ærligt, at vores wellness coach er grunden til, de søger job lige her.”

Med få velvalgte greb kan man øge arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed, fortæller Rebekka Bøgelund, der er seniorkonsulent i Videncenter for God Arbejdslyst og samtidig holder foredrag om nulfejlskultur og psykologisk tryghed. Hun understreger dog, at hvis indsatsen skal have effekt, så skal ledelsen bakke initiativerne op og få ryddet ud i netop en nulfejlskultur.

I forhold til ansættelsen af en psykolog understreger hun, at det sender et stærkt signal, når en virksomhed så tydeligt viser, at de prioriterer medarbejdernes mentale sundhed og arbejdsglæde.

”At man ansætter en psykolog, der har gået fem år på universitetet til at facilitere det her fremfor at give ansvaret til en tilfældig medarbejder, sender et vigtigt signal til medarbejderne. Man siger meget tydeligt, at det betyder noget for os, hvordan I har det,” siger hun og understreger, at ledelsen også tydeligt skal bakke op om initiativet for, at det har en reel effekt.

”Det er selvfølgelig meget stærkt, hvis køkkenchefen er den første, der booker en samtale med denne her wellness coach. Er ledelsen ikke aktivt med inde over et nyt initiativ som dette, ender man med at have postet mange penge i overfladisk branding, der ikke har nogen effekt for den enkelte medarbejder.”

Hun mener, at initiativet godt kan forekomme særligt fremsynet, fordi der er tale om netop denne branche.
”Det er et faktum, at branchen er kendt for skæve arbejdstider og et enormt præstationspres. Selvfølgelig vælger mange branchen til, fordi den er spændende og har en helt særlig energi, men jeg tror også, at mange er blevet mere bevidste om, hvilken arbejdsdag de ønsker sig.”

For nok kan man ikke ændre ved, at gæsterne går ud at spise, når de har fri, og at det betyder aften- og weekendarbejde. Men man kan skabe en kultur, hvor den enkelte kok eller tjener bliver opmuntret til at komme med ideer, understreger hun.

”Til mine foredrag plejer jeg faktisk at vise et kort videoklip af en amerikansk michelin-kok, der fortæller, at selvfølgelig undgår man mange fejl ved at micromanage, men du får så heller ikke glæde af medarbejderens fulde potentiale.”

Efterspørger klassificering for arbejdsmiljø
Rebekka Bøgelund understreger, at nok kan branchen gøre meget ved at ansætte eksempelvis en wellness coach og generelt kigge indad, men der er også brug for kritiske forbrugere, der bakker op om, at måltidet ikke kun er tilberedt af velfærdskylling, men at det også er skabt i et respektfuldt miljø.

”Man kunne godt forestille sig en mærkningsordning til restauranter på, hvor rart det at arbejde lige her. En slags klassificering på samme vis som hotelstjerner, der viser i hvor høj grad medarbejderne trives.”
En af måderne man kan tage en temperaturmåling på, hvordan medarbejderne har det, er ved at bruge HORESTAs analyseværkstøj, Better Hospitality Workplace. Medarbejderne skal blot bruge syv minutter på at udfylde det digitale spørgeskema, og så får arbejdsgiveren data på medarbejdernes trivsel.

”Det særlige ved dette værktøj er desuden, at det er udviklet i samarbejde med virksomhederne i branchen og dermed måler man på parametre, der er relevante for dem,” siger Michael Jensen, der er økonomisk konsulent i HORESTA og projektleder på værktøjet.

Han fortæller desuden, at det ikke er nok blot at modtage resultaterne som arbejdsgiver. Ved at turde kigge dem nysgerrigt igennem, kan man få nye ideer. Præcis som det var tilfældet med ansættelsen af en wellness coach i Bonanno Concepts.

”Der er alt at vinde ved at være nysgerrig hele vejen igennem. For god medarbejdertrivsel giver også gladere gæster og dermed en bedre bundlinje,” siger Michael Jensen.