Boutique og business

Det er i hotellets grønne gårdhave, at hun lige trækker vejret og finder tilbage til ro og fokus, når tempoet bliver for højt. Det er også her hendes to børn på halvandet og fire år løber rundt, når de er med mor på arbejde.

”Det er jo helt særligt for et hotel midt i latinerkvarteret at have så stor og så grøn en gård. Det oplever man faktisk sjældent her i hjertet af Aahus,” siger Sofia Stenstrup-Jepsen, som i årevis havde øje på bygningerne, der tidligere husede det første Guldsmeden-hotel. Hun vidste, at skulle hun nogensinde åbne et hotel, så var det her. 

Men Sofia er langt fra færdig med at handle på drømmene. Nu vil hun nemlig inspirere kvinder til at tage flere chancer i branchen og at turde gå efter toppen. Enten som selvstændig og ejer eller som direktør. Og dét, selvom de har små børn.
Sofias børn er ofte med på arbejde, og det mener hun gør hende til en mere menneskelig leder. 

”Det er selvfølgelig vigtigt, at hotellet ikke bliver en legeplads. Men i forhold til det team, jeg ønsker at skabe omkring mig, så synes jeg ikke, der sker noget ved, at mine medarbejdere ser mig kysse mine børn eller skælde lidt ud. De får mig som leder, mor og menneske, og det tror jeg også kan noget.”

Sofia vil nu heller ikke blot inspirere andre kvinder til at drømme større. Hun vil også slå et slag for personlig ledelse og gøre op med nulfejlskulturen, som hun mener præger branchen for meget.

Ingen føler sig hjemme ude
Sofia har klare ønsker for den hoteloplevelse, hun ønsker at skabe for gæsterne og den arbejdsplads, hun vil tilbyde sine medarbejdere. Men hun kommer også med noget, de færreste hoteldirektører har fra dag ét. Og det er solid brancheerfaring. 

”Det ligger mig meget naturligt at være i front, fordi jeg nærmest er vokset op på et hotel, hvor jeg spillede en aktiv rolle i driften. Min opvækst og hotelerfaring giver mig den ballast, der skal til,” siger Sofia og fortæller, at hendes forældre, Annette og Steen Stenstrup, igennem 17 år drev boutiquehotellet, Villa Provence, i Aarhus.
Sofia understreger, at netop den professionelle ballast giver hende overskud til at være den leder, hun ønsker at være.

”Jeg hviler meget i mig selv som menneske og som leder, men jeg er også vokset op med at se mine forældre prioritere en meget personlig ledelsesstil. Min feedback fra medarbejdere er da også, at jeg er ærlig og direkte,” siger hun.
Det betyder både, at Sofia udviser forståelse for, hvad arbejdsopgaverne kræver. Samtidig ved hun også hvor lang tid det rent faktisk må tage at gøre et værelse rent eller gøre klar til en morgenbuffet.

”Når jeg fortæller min mening, så ved de, jeg mener det godt, for jeg har nemlig ikke fokus på fejl, men på udvikling og på alt det mit team gør godt. Jeg tror ikke på perfektion og en nulfejlskultur.”

Måske netop fordi Sofia har så indgående et branchekendskab, har hun ikke meget til overs for hotelklicheer. 

”Jeg hader at læse, at et hotel tilbyder en hjemlig stemning. Der er ingen, der føler sig hjemme, når de er ude. Men vi skal skabe en stemning, hvor gæsterne føler sig tilpas, og hvor de kan slappe af. Og her spiller medarbejderne en kæmpe rolle,” siger Sofia.

Derfor har hun også fokus på, hvordan medarbejderne henvender sig til gæsterne.

”Det er et meget overset element i vores branche, men faktisk er det jo lige så vigtigt at vide, hvornår man skal tie stille. Her på SOFS Boutique Hotel er det så vigtigt for mig, at medarbejderne forstår at læse gæsten, så de ved, hvem der ønsker en uformel snak, og hvem der ikke gør.”

Lederen lægger mange interessetimer
Men selvom Sofia ønsker dedikerede medarbejdere, er hun også meget bevidst om, at ingen elsker hotellet så højt, som hun gør.
”Selvfølgelig vil alle gøre et godt stykke arbejde, men jeg skal også minde mig selv om, at ingen vil det her hotel så meget som mig. Jeg har jo i den grad hånden på kogepladen.”

Her mener hun, at det gør en kæmpe forskel, at hun ikke bare er direktør men også ejer.

”Jeg investerer meget mere end otte timer om dagen. Der bliver lagt mange interessetimer i det her, men det føles ikke som arbejde for mig. Det er heller ikke bare et job for mig at være leder. Det er en del af den livsstil, jeg aktivt har valgt til, fordi jeg elsker denne her branche.”

Noget tyder på, at branchens helt særlige magi allerede er smittet af på næste generation. 

”Jeg tager ofte mine børn med herind i weekenden og spiser kage. De elsker at være her, og det er dejligt at se, hvordan de også knytter sig til stedet.”

Men det betyder ikke, at det har været let at åbne et nyt hotel som småbørnsmor.

”Det har været rigtig hårdt her i hotellets opstart, fordi børnene har en alder, hvor de har meget brug for mig. Kombinationen af lange dage på hotellet og sygdom hjemme har nogle gange krævet svære beslutninger.”

Men hun understreger også, at kombinationen af både at have børn og eget hotel kan lade sig gøre.

”Når jeg kigger rundt, kan jeg da godt se, at jeg er en af få, unge kvinder i branchen. Så det ville da være dejligt, hvis jeg kunne inspirere andre til at tænke, at det faktisk godt kan lade sig gøre at være både selvstændig i denne branche, mor til to små børn og have en mand med et krævende job. Det skal faktisk kunne lade sig gøre i 2022.”