Pizzakæde tror ikke på minuttyranni

Butternut squash. Friturestegte kapers. Citronolie.

Det er tydeligvis ikke kun de traditionelle toppings, gæsterne kan vælge at få på pizzaen hos Pico Pizza. Restaurantkæden åbnede for tre år siden på Nørrebro og byder på et splinternyt pizza-koncept, hvor gæsten i stedet for kun at skulle beslutte sig for topping til en enkelt pizza kan slå sig løs og vælge fyld til hele tre mini-pizzaer.

Bag Pico Pizza står blandt andre Rasmus Christensen og Lars Hylby, og de har skabt et koncept, der ikke er set før. Hverken i Danmark eller i udlandet. Måske derfor er de blevet taget så godt imod. Dét, der startede som en mindre Nørrebro-restaurant, er nu en kæde med tre restauranter og en fjerde på vej. Den hurtige vækst har også betydet, at Rasmus og Lars som daglige ledere nærmest fra den ene dag til den anden har skullet agere inspirerende frontfigurer for et stort hold. En rolle, de har påtaget sig med både ydmyghed og glæde.

Tillid til team
”At være i øjenhøjde,” siger Rasmus til spørgsmålet om indehavernes tilgang til ledelse.
”Vi søger i den grad et fladt hierarki, og det gør vi ikke bare, fordi det er moderne, men fordi det giver bedst mening for vores forretning. Det er medarbejderne i front, der har kontakten til gæsten, og det betyder, at deres problemer er vores problemer,” siger Rasmus.

Fordi Lars og Rasmus ikke kan være til stede i alle tre restauranter på én gang, er tillid mellem leder og medarbejder essentielt, understreger Lars.

”Ikke at jeg skal lyde som Mærsk, men vi tror på rettidig omhu. Vi har tillid til, at medarbejderne giver den en skalle, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt, at den enkelte medarbejder aldrig føler sig som en marionetdukke, der bare skal parere ordrer. De skal have mandat til at handle, og så skal de kunne mærke, at de betyder noget. For det gør de!”

Og ledelsestilgangen kommer ikke blot til udtryk ved hjælp af flotte ord. Den bliver yderligere understreget af en økonomisk investering.

”Lige nu er vi faktisk ved at springe lønningsrammen. Vi prioriterer at have nok medarbejdere til at få rykket på de ting, der er nødvendige i restauranterne. Vi lover altså ikke bare en løsning på noget. Vi har også stort fokus på at handle,” siger Rasmus og supplerer, at de høje lønudgifter også bliver prioriteret, så ledelsen både har tid til at fokusere på udvikling af virksomheden og mulighed for at holde fri, så de ikke brænder ud på rejsen.

Men den økonomiske investering kommer også de enkelte medarbejdere direkte til gode.
”Her er colaen gratis for medarbejderne, og vi tror ikke på minuttyranni. Ja, vi kunne godt have en bedre bundlinje. Men vi skal også kigge på, om folk er glade for at være her og dermed bliver her længere. Oplæring koster mange penge i det her erhverv,” siger Rasmus.

Social kemi vinder over kompetencer
Rasmus og Lars går langt for at skabe en arbejdsplads, hvor der er rart at være. Derfor stiller de også store krav til potentielle ansøgere, om end det ikke gælder deres kvalifikationer. 

”Vi vægter social kemi meget højt. Det er faktisk en forudsætning for at blive del af holdet. Ikke ti års erfaring,” siger Lars og forklarer, at det netop er så vigtigt, hvordan folk agerer i et fællesskab, fordi de skal kunne hjælpe hinanden under service, når det brænder på.

Det betyder desuden meget med en positiv attitude, da medarbejderkredsen er en blandet flok.
”Vi har uddannede pizzaioloer. De er fra udlandet og arbejder fuldtid, men det er nødvendigt, at de føler sig som en del af teamet. Derfor har vi indført, at man spiser et måltid sammen efter service i stedet for før service. Vi mener, at det samler holdet bedre, fordi det er en mere afslappende måde at spise på.”

Pico Pizza har generelt haft succes med at tiltrække gode medarbejdere, og det er man meget ydmyg overfor, fortæller Lars.
”Vi har medarbejdere, der anbefaler os på studiet eller i bofællesskabet, og så oplever vi også ansøgninger fra gæster, der har spist hos os og har oplevet en god stemning.”

Fordi medarbejdere betyder alt for forretningen, er Rasmus og Lars enige om, at det sværeste som leder er, når det ikke fungerer med en medarbejder. For hvor en ovn let kan repareres eller nye driftsmetoder kan implementeres, så er det meget sværere med mennesker.  

”Det sker selvfølgelig, at vi løber ind i et match, der ikke er det rigtige, og så har vi en forpligtelse overfor medarbejdere, forretning og overordnet strategi til at handle, selvom det kan være rigtig hårdt i situationen,” siger Rasmus mens Lars supplerer:
”Der er ingen tvivl om, at mennesker er den største variabel på godt og ondt i vores erhverv.”

Gemte sig i kælderen
Makkerparret har en menneskelig tilgang til ledelse. En tilgang, som er et klart modsvar til den type ledelse, de selv oplevede i deres første møde med arbejdsmarkedet.

”Jeg var flaskedreng som 15-årig, og der var dæleme langt til min chef, der sad på et kontor i kælderen foran sin enorme stationære computer. Her bankede man høfligt på og ventede, til der blev svaret. Jeg tror, jeg mødte ham en enkelt gang på et halvt år,” siger Rasmus og Lars fortæller, hvordan makkerparret netop lever en slags nomadetilværelse, fordi de så gerne vil være synlige overfor medarbejderne.  

”Vi har ikke et kontor, og vi har heller ikke lyst til at have det. I dagtimerne sidder vi i en af restauranterne og arbejder. Det giver os mulighed for at spørge medarbejderne, hvordan de har det. Jeg tror på, at det betyder meget for stemningen på denne her arbejdsplads, at vi ikke sidder gemt væk i et elfenbenstårn. I bund og grund vil jeg jo egentlig bare gerne være den type leder, jeg selv kunne tænke mig at have haft,” siger Lars.