Når gæsten træder ind ad døren, har sat sig i en god stol og skal til at kigge på, hvad der skal hældes i glasset, er der meget, som har ændret sig efter krisen, siger Julie Færch, der er Head Sommelier på traktørstedet Pomle Nakke.
”Der er en klar opblomstring i oplevelsesøkonomien, og det mærker vi tydeligt på gulvet. Gæsterne vil i den grad hygge sig og imponeres. De er meget åbne overfor nærmest alt, hvad vi bringer til bordet,” siger sommelieren.
Det har netop stor betydning for, hvad der bliver hældt i glasset. For nok er de kendte europæiske vinlande som Frankrig, Italien og Spanien stadig meget populære, men de har fået konkurrence fra en noget uventet kant, mener sommelieren. Nemlig de østeuropæiske vinlande som Rumænien, Slovenien og Bulgarien. Men hvorfor er netop de vinlande populære lige nu?
Du kan altså bestille en Riesling fra Rumænien, der smager af en rigtig god riesling, men bare hedder noget med Z.
En Riesling fra Rumænien
De første vinranker i verden så dagens lys i Georgien for cirka 4000 år siden, men de færreste danskere har alligevel stiftet bekendtskab med georgisk vin. Til trods for landenes stolte vintraditioner er det først nu, vi rigtig ser dem på restauranternes vinkort. Og det er der en meget simpel årsag til, forklarer Julie Færch.
”Det handler simpelthen om, at der nu er flere små vinhuse, der eksporterer deres vine, fordi de oplever en større efterspørgsel. Det gør i det hele taget vinene lettere tilgængelige for os,” siger Julie og forklarer, at andre druer og produktionsmetoder også kan forklare deres popularitet.
”Og så har folk simpelthen bare fundet ud af, at vine fra Østeuropa smager skidegodt og går rigtig godt til nordisk mad,” siger hun og fortæller, at det lige nu særligt er vine fra Rumænien, Kroatien og Slovenien, der er bud efter.
”Vinhusene arbejder med stort set samme teknikker, men bruger andre druer. Det betyder, at vinene både er genkendelige men samtidig overrasker. Du kan altså bestille en Riesling fra Rumænien, der smager af en rigtig god riesling, men bare hedder noget med Z.”
Julie Færch forklarer, at vinene fra Østeuropa rammer ned i den efterspørgsel, hun møder fra gæsterne, der gerne vil prøve nyt og imponeres.
”Vine fra østeuropæiske vinhuse er virkelig gode, og så får du faktisk meget kvalitet for pengene."
Jeg har været meget overrasket over vine fra Makedonien, hvor der blandt andet findes sublime alternativer til en hvid Bourgogne.
Sublimt alternativ til hvid Bourgogne
Hos Oscar Davidsen & Co, der er leverandør til restauranter og hoteller, mener salgschef Carsten Cesar også, at fremtiden tegner lys for Østeuropas vinhuse. Og virksomheden blev faktisk også grundlagt takket være gode vine fra Ungarn.
”Vores grundlægger var løjtnant i hæren i slutningen af 1940’erne, hvor han hjalp med at få leveret nødhjælp til Østeuropa, og her så han, at Røde Kors-lastbilerne kørte tomme retur, så han lavede en aftale med dem om at transportere vine fra Ungarn tilbage til Danmark,” siger han og fortæller, at firmaet netop har fået smagsprøver fra et vinhus i Bulgarien. Desuden peger han på Makedonien som et nyt spændende vinland.
”Jeg har været meget overrasket over vine fra Makedonien, hvor der blandt andet findes sublime alternativer til en hvid Bourgogne. Det er meget spændende at se, hvordan efterspørgslen rykker sig efterhånden som folk bliver mere nysgerrige og oplyste.”
Han fortæller, at virksomhedens kunder varierer mellem de ultrakonservative, der ikke kunne drømme om at skifte vinhus og de mere grænsesøgende. Generelt mener han dog, at markedet står overfor et spændende skift.
”Både blandt private – og erhvervskunder er der ingen tvivl om, at vi ser et generationsskifte blandt vindrikkere. De er mere eksperimenterede, og de vil gerne finde nye alternativer til, hvad deres forældre drak.”
