SPONSORERET

Tjenerelever kan nu komme på skoleophold, når det passer mester og elev

Fleksibilitet er afgørende i restaurationsbranchen. Derfor har ZBC moderniseret tjeneruddannelsen, så eleverne kan komme på skole, når det passer bedst i elev og mesters kalender.

Hvornår passer det jer at lægge skoleopholdet?

Det spørgsmål er ZBC begyndt at stille tjenerelever og deres mestre. Det seneste år har det nemlig været muligt for elev og mester selv at bestemme, hvornår eleven skal på skole. Og det nye initiativ har højnet kvaliteten af uddannelsen, fortæller Mona Pedersen Lundgren, der er uddannelsesleder på Kokke- og tjenerskolen, ZBC Slagelse:

“Eleverne får deres praktikmål tilegnet i sæsonen hos virksomhederne, og når vi modsat er i de mere stille perioder, er der ro til at fordybe sig i skoleopholdene”

En af dem, der glæder sig over den mere fleksible tjeneruddannelse på ZBC, er Connie Christensen, der ejer Vilcon Hotel & Konferencegaard.

- Jo mere fleksibelt, jo bedre for os, så vi er meget glade for initiativet.

Skoleforløb tilpasset den enkelte elev

At lave fleksibel opstart på skoleforløbene kan lade sig gøre, fordi læringsforløbene er blevet individualiseret.

- Skoleforløbene er således tilpasset den enkelte elev. Samtidig har eleverne mulighed for at lære af dem, som de går på hold med, men som ikke nødvendigvis er samme sted i uddannelsen. Det lærer de rigtig meget af, siger Mona Pedersen Lundgren fra ZBC.

Den mere fleksible tjeneruddannelse har kørt i cirka et år, og erfaringerne er indtil videre over al forventning, fortæller Mona Pedersen Lundgren.

- Virksomhederne er glade for fleksibiliteten, og modellen får samtidig ros af eleverne i deres evaluering af skoleforløbene. Vi kan også se, at de elever, der har fleksibel opstart, får flotte karakterer og flere medaljer til svendeprøverne. Så det er en stor succes.

Uddannelser på ZBC

Udover tjeneruddannelsen har ZBC også en række andre uddannelser indenfor fødevareområdet. Det er fx uddannelserne til kok, bager, konditor, ernæringsassistent, smørrebrød og catering, gourmetslagter og slagter. Derudover uddanner ZBC også landmand med fokus på nicheproduktion, bæredygtighed og økologi.

ZBC har adresser i ni byer i Region Sjælland.

FØLG VISITOR