Der er alt at vinde ved at involvere unge yderligere på arbejdspladsen og gerne gennem arbejdsopgaver med andre mennesker, for de er eminente til at skabe relationer, mener arbejdsmarkedsekspert og forfatter. Hun giver her et par bud på hvilket potentiale, der netop er i unge på arbejdspladsen, og hvordan man bedst får dem til at blomstre.
Unge i dag agerer meget anderledes på arbejdsmarkedet end generationer før dem. De vokser både fagligt og personligt af at blive tildelt stadigt mere ansvar. Det mener Alexandra Krautwald, som er arbejdsmarkedsekspert og forfatter til bogen ”Unge generationer på arbejde”.
Hun forklarer, at unge i dag er meget bevidste om verdens udfordringer og generelle samfundsforhold og trods deres konstante ageren på sociale medier, er de enormt gode til at skabe relationer og motivere andre. De er nemlig vokset op i en verden, hvor de er blevet set og hørt, og hvor deres mening er blevet værdsat.
”Unge i dag kvitterer med en enorm dedikation og loyalitet, når de føler sig set og hørt på arbejdspladsen. Og de har faktisk meget at bidrage med, for unge i dag ser ikke blot problemer men også løsninger,” siger Alexandra Krautwald
Eksperten mener derfor, det er essentielt, at ledere og arbejdsgivere har fokus på at motivere unge til stadigt at tage mere ansvar. For nok har krisen sat branchen på pause lige nu. Men snart vil der igen være rift om passionerede og talentfulde medarbejdere. Og de vil ønske at være en del af en arbejdsplads, hvor man bliver motiveret til at udvikle sig, understreger hun.
Alexandra Krautwald anbefaler arbejdsgivere og ledere at tage sig tid til at studere de arbejdssituationer, hvor unge medarbejdere blomstrer, for på den måde kan man motivere dem til at tage mere ansvar der. Arbejdsgiveren skal kort sagt investere tid og vise tillid, mener forfatteren.
”Det kan måske virke tidskrævende for en leder, men når bolden først ruller, er de unge enormt selvkørende, og de positive resultater vil hurtigt vise sig. Så længe man altså viser dem tillid og står klar i kulissen med konkrete værktøjer, når der er behov for det.”
Og det vil ikke blot være positivt for den enkelte arbejdsplads og den enkelte medarbejder at give unge konstant mere ansvar. Det vil være positivt for hele branchen, mener eksperten. ”Arbejdsgivere kan i den grad markedsføre virksomheden blandt kommende elever og medarbejdere ved at være stedet, hvor unge bliver taget alvorligt og motiveret til udvikling udover deres kerneområde.”
Et nyt projekt skudt i gang af HORESTA og 3F med støtte fra Nordea-fonden vil knytte unge under uddannelse med mentorer, der allerede arbejder i køkkener, restauranter, receptioner eller kantiner. Rollen som mentor vil give nyuddannede konkret ledelseserfaring og menneskelig ballast og dermed være en enorm ressource for både arbejdspladsen og på sigt branchen.
”Under min uddannelse har jeg da selv oplevet at komme i tvivl. Er det virkelig det her, jeg skal? Vagterne er lange, og opgaverne kan være meget trivielle, når man starter ud,” siger Cathrine Ditlevsen, som er nyuddannet kok og kommende mentor.
Alle uddannelser kan være en stor mundfuld, og det gælder ikke mindst erhvervets uddannelser, der har et frafald på 30 procent. Derfor samarbejder HORESTA og 3F i det nye projekt ”Fra talent til faglært” om at skabe et bindeled mellem unge mentorer på arbejdspladsen og elever på vej i praktik. Mentorerne vil blive koblet sammen med fire til fem elever, og gruppen vil primært mødes online og tale udfordringer og hverdagssituationer. Formålet med projektet er både at udvikle unge nyuddannede ved at give dem mentor-rollen men også at forebygge, at unge elever falder fra uddannelsen, fordi de mister motivationen. Og det helt særlige ved denne kampagne er, at unge hjælper unge, mener projektleder, Katrine Dichmann Christophersen.
Kilde: Alexandra Krautwald
”Selvom der måske kun er få års aldersforskel på mentoren og eleverne, vil mentoren fungere som en enorm støtte. De har nemlig selv lige været hele møllen igennem med skole og første arbejdsdag ude i virkeligheden, og de unge mentorer kan derfor sætte sig ind i den usikkerhed, eleven kan føle.”
Og det kan Cathrine Ditlevsen nikke genkendende til.
”Det kan føles som i går, at jeg selv gik på skolen, så det er virkelig nemt at sætte sig i elevens sted, og jeg glæder mig meget til at kunne motivere dem på baggrund af de erfaringer, jeg har gjort mig.”
Mentorernes unge alder er her en fordel i forhold til identifikation. Men kan der være ulemper ved at give travle unge så stort et ansvar?
Ifølge projektlederen er svaret et klart nej.
”De unge har simpelthen så meget at byde på. Jeg er dybt imponeret over de unges talent og høje faglighed, og jeg glæder mig over, at mentorerne nu får mulighed for at udvikle sig yderligere og så endda til fordel for både den enkelte elev og branchen som helhed.”
Kilde: Katrine Dichmann Christophersen
