Drømmen om direktørposten

”Hvad drømmer du om?”

Spørgsmålet bliver stillet en 15-årig Helene Hallre i ottende klasse.

”Jeg vil være hoteldirektør.”

Begejstringen er let at spore i norske Helene Hallres stemme her selv 20 år efter, mens hun reflekterer over det øjeblik, der blev et afgørende vendepunkt i hendes karriere.

”Det føltes helt fantastisk at sige det højt, og klassekammeraterne husker det stadig. Når man siger tingene højt, er der større sandsynlighed for, at det sker.”

Men Helene er selvfølgelig heller ikke typen, der lader det blive ved drømmene. Hun stryger til handling. Og således er hun i dag direktør for ikke blot ét hotel. Men to. I 2017 overtog hun nøglerne til hjørnekontoret på Radisson Blue i Aarhus, og for få måneder siden slog hun dørene op til kædens helt nye satsning, Radisson RED i Smilets By.

Hoteldrift er nu ikke en fremmed størrelse for nordmanden. Det ligger faktisk i direktørens DNA, for hendes familie drev Hotel Fønix i Oslo fra år 1936 til 2000, og det gav Helene en tidlig interesse for branchen. Desuden er nordmanden vokset op med troen på muligheder fremfor begrænsninger.

”Mine forældre er begge ledere, og det har været interessant at være vidne til deres udfordringer og succeser. De har altid gjort det helt tydeligt for mine søskende og jeg, at vi kan, hvad vi vil,” siger nordmanden.

Mød her kvinden, der blev direktør for et af landet største og mest prestigefyldte konferencehoteller i en alder af blot 32 år. En direktør, som både ønsker at skabe oplevelser i verdensklasse for gæsterne og at vise verden alt, hvad Aarhus har at byde på. Og som desuden er drevet af at finde og motivere morgendagens talenter.

Hoteller med høj puls

Året er 2005, og Helene har første arbejdsdag som Meeting og Event Hostess på Radisson Blu i Oslo. Foran hende troner den høje spejlblanke bygning, og jobbet lever til fulde op til forventningerne. Så meget at hendes hjerte den dag i dag stadig banker for de store events. Nerverne op til eksekveringen bunder i ønsket om at give gæsten den allerbedste oplevelse, husker hun.

”At samles som team over planlægningen og udførelsen af et event, hvor alting skal spille sammen, er helt fantastisk. Nok har alle deres ansvarsområde, men man løfter i flok og arbejder benhårdt. Følelsen af at lykkes med en event, er som intet andet,” siger direktøren, som ofte jagter den rus og energi, som følger store arrangementer. Den energi har hun fundet i hotellernes lobby.

”Lobbyen er virkelig et hotels hjerte, og jeg elsker den stemning, man kun finder lige her. Hvor forretningsgæster er på vej til møde, børnefamilier skal på sightseeing, og nogle måske er på vej til morgenmad. Lobbyen er sådan et power-centrum. Her kan man virkelig mærke, at pulsen slår.”

Lobbyen er også en central del af det nye Radisson RED, hvor strategien er, at gæsterne skal opleve og nyde hotellets mange faciliteter. Ønsket er, at hotellet spiller en central del i gæsternes minder og er meget mere end blot et værelse at overnatte i.

Men Helene drømmer ikke blot om, at gæsterne vil nyde hotellets bar og restaurant. Hun håber også, at byen vil komme til hotellet. Derfor ændrede hun som nystartet direktør hurtigt konceptet for restauranten på Radisson Blu.

”Den skulle ikke have ry af at være en ”hotelrestaurant” men en restaurant med et højt gastronomisk niveau og et godt ry.”

Samme overvejelser har Helene gjort sig med restaurant og bar på det nye Radisson RED. Men selvom Helene glæder sig til at vise gæsterne det flotte hotel og invitere dem på middag i hotellets restaurant eller en drink i netop deres bar, forstår hun dem også, hvis de vil ud og opleve alt det, som Aarhus har at byde på.

Hotellernes lokation i lige præcis Aarhus betyder nemlig meget for Helene.

”Jeg husker stadig de mange sommerferier i Danmark, jeg var på som barn. Vi boede i sommerhus i Løkken og Blokhus, og det er fantastiske minder,” siger direktøren, som nu selv ejer et sommerhus med sin danske kæreste. For nordmanden har ingen planer om at forlade det danske fastland.

Og efter et par år at have været bosat i København som Hotel Manager for Radisson Collection Royal Hotel, tør Helene godt sammenligne Danmarks to største byer, og der er ingen tvivl om, hvor

Helene helst vil have base. Både privat og professionelt.

”I Aarhus er der et helt særligt fællesskab, man straks mærker, og det er jeg utroligt glad for at være en del af. Jeg oplever også et stærkt profesionelt fællesskab mellem parterne i oplevelseserhvervet. Som kollegaer i samme branche værdsætter vi virkelig værdien af helheden og tror på, at der er plads til alle. At mere skaber mere,” siger Helene.

Danskerne er livsnydere

Det danske fastland minder direktøren om barndommens sommerferier, men som voksen har hun også fået øjnene op for danske traditioner. For nok er den ikoniske norske chokoladebar Kvikk Lunsj et praktisk valg på skituren, men nordmanden er i den grad faldet for den danske frokostkultur, som gerne tager et par timer eller strækker sig helt til aften.

”Danskere er livsnydere, og det inspirerer mig meget. Nu elsker jeg selv at samles med familie og venner om et dansk frokostbord. Her kommer begrebet hygge virkelig til sin ret. Det er en smuk tradition, at man samles med dem, man holder af over så mange timer,” siger direktøren og fortæller, at i Danmark er gode venner hurtigt blevet til familie.

Dog besøger Helene ofte forældre, søskende og gode venner i Oslo. Men når Helene besøger hjemlandet, står den sjældent på skiløb.

”Jeg kan ærlig talt ikke prale af, at jeg løber hurtigst på løjpen” siger direktøren med et grin.

Til gengæld er Helene vild med en anden norsk folkesport, nemlig vandring.

”At gå en tur i skoven, er et dejligt afbræk fra en hverdag med mange impulser. Det er lige gyldigt om det regner eller solen skinner. Man henter energien tilbage, og bruger hjernen anderledes.

Man får gode ideer og ser tingene fra anden vinkel.”

Og for Helene er en fritidsinteresse aldrig bare for sjov. Konstant samler hun inspiration, hun kan bruge professionelt. Det bliver særligt tydeligt, da hun flytter til Hawaii for at studere en 1-årig

Master Certificate i International Management og Global Leadership. For under studieopholdet terper Helene ikke kun ledelsesteorier. Hun styrker også balancen på det farverige paddle board over Waikikis brusende bølger. Og den læring tager hun med sig i sit mentale ledelseskartotek og på sin vej op ad karrierestigen.

For på Helenes møder hersker balancen. Direktøren lytter generelt mere end hun taler, og hun tror på, at man – ligesom på surfbrættet – får et forfriskende nyt perspektiv ved at træde ved siden af. Hvad enten man er direktør eller medarbejder. Så længe man reflekterer over, hvad der gik galt.

Balance for Helene er dog ikke lig med at væve over store ledelsesbeslutninger i dagevis.

”Min helt store styrke er, at jeg er god til at træffe beslutninger. Hvis beslutningen så viser sig senere hen at være forkert, affinder jeg mig med det, for jeg ved, at i situationen var det det rette valg. Nok er jeg kaptajnen, men vi er stadig et team, og jeg tør godt erkende, når jeg begår fejl.”

Eventyret på bølgen blå hænger desuden fint sammen med opnåelsen af direktørtitlen, mener Helene. Hun er nemlig ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt.

”Jeg har viljen til konstant at udfordre mig sig selv, for det betyder, at man virkelig rykker sig. At jeg er nået i mål med mine ambitioner bunder ikke i, at jeg er ekstremt ambitiøs, men at jeg tør prøve nyt og blive ved til, jeg bliver bedre. Jeg mister ikke modet, for jeg er opmærksom på, at der altid er et menneske, der har stået i samme situation, som jeg kan spørge.”

Med målet for øje

Helene er en ung direktør. Og så er hun kvinde. Nok er hun aktiv i foreningen Women in Leadership, men hun har ikke selv følt, at det var svært at nå til tops på grund af sit køn.

”For mig er foreningsarbejdet ikke en kampsag. Jeg føler ikke, det har været hårdere eller sværere at være kvinde, men jeg har selvfølgelig arbejdet hårdt for at nå mine mål. Jeg har konstant øget mine kompetencer, og jeg har med glæde stået på mål for mine beslutninger. Og så har jeg været heldig at føle back-up fra mine nærmeste ledere gennem hele min karriere.”

Støtten og de motiverende puf fra ledere, har været en styrke for direktøren. Derfor har hun også stort fokus på at motivere egne medarbejdere i håbet om, at den enkelte når sit fulde potentiale.

Helene lytter derfor med glæde til medarbejdernes ambitioner og ønsker til arbejdslivet, og derfor er hendes spørgsmål til receptionisten, eventplanlæggeren og rengøringsdamen ikke overraskende:

”Hvad drømmer du om?”