Branchen har altid trukket i mig

Hvad er den mest overraskende oplevelse, du har haft som direktør?
På grund af krisen har jeg nok set lidt mere træt ud, end jeg plejer, og det resulterede den anden dag i, at en netop udlært elev spurgte mig, om jeg er ok. Jeg blev helt paf, fordi jeg var så stolt over den omsorg. Tænk at en ung medarbejder har det overskud og det overblik. Det knæfald vi har oplevet på grund af krisen har været den vildeste rutsjebane nogensinde. Men den har også vist os, hvor nødvendigt det er, at vi tager os af hinanden.

Hvad tiltrak dig allermest ved denne branche, da du skulle vælge karrierevej?
Branchen har altid trukket i mig, så jeg besluttede tidligt, at jeg ville være kok og skabe gode oplevelser over god mad. Dengang så jeg ikke for mig, at jeg skulle være direktør, men jeg har altid været ambitiøs, så jeg fik mere og mere ansvar. Og når man efter 20 år i branchen stadig glæder sig til at gå på arbejde, så ved man, at man har valgt rigtigt.

Hvad er dit livs bedste måltid?
Det var på en restaurant på Færøerne, der var så autentisk. Her smagte jeg sammen med folk fra branchen det lækreste fisk og skaldyr. Det var så friskt og sublimt tilberedt. Jeg er vokset op ved Vesterhavet, så jeg har store forventninger, når det gælder retter med fisk. Og det levede de til fulde op til. Jeg håber endda at tage min familie med derop en dag.

Hvad er dit livs værste måltid?
Jeg prioriterer at spise steder, hvor jeg ved maden er i orden. Så hvis saucen ikke er helt varm eller tallerken er kold på hovedretten, er det som regel fordi, der er pres på ude bagved. Derfor er jeg ikke den gæst, der presser køkkenet yderligere ved at sende min mad ud igen.

Hvem er din største inspirationskilde?
Jeg har altid været inspireret af mine forældre. De har aldrig haft meget til dagen og vejen, men det har vi aldrig mærket, for der var masser af kærlighed, da jeg voksede op. Det fyldte mig med en tro på, at alt er muligt.

Hvornår føler du dig som den bedste leder?
Når jeg er vidne til den udvikling mine medarbejdere gennemgår, og som jeg har sat i søen.
At se en kokkeelev gå fra at være så nervøs, at vedkommende dårligt nok tør træde ind ad døren til, at de fem år senere selv styrer køkkenet, er fantastisk.