Jeg elsker at tale om arbejde

Baglokalet.

Det er her, at Camilla tager en snak med en medarbejder, hvis hun ikke er enig i deres måde at løse en arbejdsopgave. Aldrig foran gæsten.

”Medarbejderne skal have tillid til mig. Der er en træls kultur mange steder, hvor medarbejderne ikke ved, hvor de har deres leder. Det skaber usikkerhed i organisationen, og jeg ønsker alt andet end usikkerhed. Jeg ønsker, at der er en familiær stemning blandt ledelse og medarbejdere,” siger Camilla Frost, der er direktør på Hotel Jutlandia i Frederikshavn.

Gennem de snart 26 år, hun har været hoteldirektør, har hun truffet et bevidst valg om ikke at være hoteldirektøren men Camilla. Det har krævet øvelse, men er heldigvis blevet nemmere med tiden.

”Jeg står 100 procent ved mig selv. Også når tingene er svære, for som leder er du et forbillede. Det er blevet nemmere for mig med årene at acceptere, at sådan er det altså.”

Inspiration fra produktionsvirksomheder

Og netop dét at være et forbillede er både det bedste men faktisk også det allersværeste ved lederjobbet, mener Camilla.

Når det gælder lederrollen er det dog ikke i internationale bestsellers eller gennem andre hoteldirektører, at Camilla Frost søger inspiration.

”Jeg er dødssyg at få til bords til en fest, for jeg elsker at tale om arbejde. Og jeg elsker særligt at finde inspiration i andre brancher, så jeg spørger løs ved enhver lejlighed. Ansatte indenfor hotelbranchen har ofte samme tilgang, så dér føler jeg ikke, jeg udvikler mig nok ved at søge viden.”

Men den nordjyske hoteldirektør har dog også ved enkelte lejligheder ladet sig inspirere af tilgangen til jobbet af folk indefra. En receptionschef i Camillas tidlige karriere inspirerede hende i særligt høj grad.

”Uanset hvor hidsigt en gæst eller en medarbejder opførte sig, var Dominique helt rolig, og det smittede af på alle omkring ham. Hans menneskelige egenskaber betød, at alle respekterede ham og lyttede til ham. Jeg tænker tit på Dominique og siger til mig selv: Camilla, træk nu lige vejret,” siger hoteldirektøren med et smil.

Hun mener, at hun har rykket sig meget som menneske og som leder. Særligt har det handlet om at fralægge sig adfærdsmønstre, der ikke gavnede hende.

En familiær stemning

Den erfaring betyder dog også, at Camilla Frost ikke længere stræber efter ros, fortæller direktøren.

Men det giver andre udfordringer i lederjobbet.

”Fordi jeg ikke har brug for det, glemmer jeg faktisk også at give ros. Hos os hedder det sig, at intet nyt er godt nyt.”

Men den tilgang er ikke nok for alle medarbejdere, erkender direktøren. Derfor har hun taget drastiske metoder i brug.

”Jeg skriver i kalenderen, at jeg skal huske at give ros. At i næste uge skal jeg lige ned i den og den afdeling og klappe nogle på skuldrene. Det virker måske lidt useriøst, men som direktør kører jeg jo med 100 kilometer i timen. Alligevel er det et vigtigt fokus for mig, at medarbejderne føler sig set og anerkendt.”

For Camilla handler lederjobbet ikke kun om at anerkende positive resultater. Det handler i høj grad også om processerne bag resultaterne. Om at se det enkelte menneske rykke sig.

Det oplevede hun særligt, da en medarbejder endelig takkede ja til en forfremmelse.

”Jeg kunne se, at min Executive Housekeeper havde evner og overblik til at få succes i stillingen. Men hun kunne ikke se det, så jeg måtte spørge hende flere gange, før hun sagde ja.”

Således er medarbejderen nu i front for hotellets største afdeling, og hun har dagligt ansvar for næsten tyve medarbejdere.

”Hun er så dedikeret, og hun har en oprigtig interesse i det her hotel. Hvis der en dag er brug for det, står hendes mand her også. Det er rørende for mig som leder, for det betyder, jeg er nået i mål med at skabe denne her familiære stemning, jeg synes er så vigtig på en arbejdsplads.”