Personlighed er guld værd på Guldsmeden

Med deres innovative design og bæredygtige tilgang har Sandra og Marc Weinert skabt et imponerende hotelbrand. Alligevel er det tydeligt, at grundpillen i Guldsmeden Hotels charmerende familieimperium er den personlige stemning. Den skaber Sandra ved et tæt og sjovt forhold til medarbejderne. Hvis de er glade, smitter det nemlig af på gæsterne, mener hun.

"Jeg kan jo godt lide at være så tæt på vores produkt som muligt,” siger Sandra som forklaring på, at vi mødes i penthouse-restauranten på Manon Les Suites fremfor i et traditionelt mødelokale.
Vi har sat Sandra Plesner Weinert stævne til en snak om den helt særlige atmosfære, der netop hersker på Guldsmedens hoteller. En stemning er muligvis et flyvsk begreb, men den ligger Sandra meget på hjerte. Stemningen skal nemlig både være professionel og personlig.

Det personlige bragte Sandra og Marc selv med ind i hoteleventyret, da de valgte at opkalde et hotel efter hvert af deres tre børn, der hedder Axel, Babette og Manon. Men som leder er Sandra både professionel og personlig. Nok er hendes tilgang til medarbejderne kærlig, men den er også krævende, så det er tydeligt for alle, at gæsten kommer først. Gæsten skal nemlig ikke blot have en god seng og et lækkert håndklæde, men de skal føle sig godt tilpas. For når det gælder rollen som vært, er Sandra meget ydmyg.

”Værtskabet handler især om at være gavmild med sin opmærksomhed. Oplevelsen skal jo være bedre end at besøge sine allerbedste venner. At være en god vært er det mest betydningsfulde overhovedet, når det gælder hoteldrift.”

Sandra forklarer, at der stilles ekstra store krav til værtskabet, når det gælder et hotel.

”En aften på restaurant bliver jo aldrig helt så personlig som en hotelovernatning. Her børster man tænder og tager bad. Det er jo lige før, vi bliver holdt ansvarlige for, om gæsterne har en god hårdag.”

FARLIGT AT VÆRE FOR STOLT

Sandra og Marc åbnede i år 1999 deres første hotel i Guldsmedgade 40 i Århus. Det var for Sandra en mulighed for at tilbringe mere tid med baby Axel på armen fremfor at pendle til jobbet som grafiker. Og netop med Sandras visuelle forståelse og Marcs erfaringer som arkitekt mente parret, at de havde det, der skulle til for at skabe et flot hotel. To årtier senere har parret 11 hoteller i fem lande. Men hvornår gik det op for dem, at de havde fat i et hotelkoncept ud over det sædvanlige?

”Det er faktisk ikke så mange år siden.”

Sandra smiler, men der går ikke længe, før hun retter sig selv.

”Faktisk må jeg sige, at vi nok aldrig kommer til at føle os sikre på, vi har fat i det helt rette. Jeg tror, det er for farligt.”

Sandra og Marc er ved at slå dørene op til Hotel Bryggen Guldsmeden, og det er ikke sket med is i maven.

“Hver gang vi åbner et nyt hotel, er det med en klump i maven. Det er lidt som at gå på scenen, for nu skal gæsterne opleve det, vi har øvet os sådan på. Nu får de mulighed for at studere vores svagheder og mangler.”

Hun indrømmer, at de flere gange har flyttet bookinger fra det nye hotel til de eksisterende. Med lovning om opgradering og ekstra flot morgenmad til gæsterne.

”Vi er helt vildt stolte, men panikken rammer os alligevel.”

ALDRIG KEDELIGE DAGE PÅ GULDSMEDEN

Men hvordan matcher Sandras afslappede attitude hendes rolle som direktør?

”Stemningen er meget venskabelig. Ja, jeg plejer faktisk at sige, den er kærlig. Det er den altså. Vores organisation er meget fladt bygget op, men efter to hoteller måtte der officielle titler til. Det blev for svært for medarbejderne at vide, hvem de skulle gå til,” siger direktøren og understreger, at de trods titler ikke er blevet bureaukratiske.

”Den, der ved bedst, bestemmer. Sådan har det altid været, og det bliver det ved med.”

Men det kan også være skrøbeligt at drive virksomhed med hjertet. Både i hverdagen og når svære beslutninger skal træffes. Derfor har Sandra også gjort det klart, at hun har tårnhøje forventninger til sit team.

”Jeg forventer, at man altid er klar til at tage én for holdet. Man tænker på gæsten først, så sin kollega og til sidst sig selv. Det kan være hårdt, men sådan er denne branche. Er man mere til at arbejde fra 8-16, skal man nok ikke arbejde her.”

Direktøren ser alvorlig ud, men der går blot et par sekunder, så brydes minen i et stort smil. ”Til gengæld har vi det pænt sjovt her. Der er aldrig kedelige dage på Guldsmeden. Det kan jeg godt love dig.”

Det betyder også, at medarbejdere prioriterer at fejre begivenheder som fødselsdage og nytårsaften med kollegaer og ledelse fra Guldsmeden fremfor familie og venner. Det er Sandra stolt af. For det betyder, at medarbejderne trives, og det smitter af på stemningen og dermed gæsternes oplevel-se. Det er nemlig ikke i ledelsesbøgerne, at Sandra finder svarene. Mavefornemmelsen får lov at styre.

”Alle beslutninger bliver taget med hjertet, og bagefter propper vi resultaterne ind i et regneark.”

MANON OG HOTELLET

En ung kvinde med mørkt hår kommer gående mod bordet. Hun rækker hånden frem med et stort smil.

”Hej, jeg hedder Manon.”

Med en ydmyg mine forklarer hun, hvad det betyder at have et hotel opkaldt efter sig. 

”Jeg er meget stolt, men jeg er også over- vældet. Det er jo stort at skulle leve op til.”

Hun fortæller om øjeblikket, da forældrene bekendtgjorde, at de også ville opkalde et hotel efter hende.

”Min storebror Axel og min tvillingesøster Babette har begge fået opkaldt et hotel efter sig. Så jeg tænkte, at de nok gemte det bedste til sidst. Min far viste mig tegningerne og fortalte, at Manon Les Suites var det første hotel med pool. Jeg elsker det grønne pool-område og naturen i det hele taget, så vi matcher faktisk hinanden godt.”

Det er tydeligt, at det her hotel betyder noget helt særligt for Manon. Her føler hun sig virkelig hjemme.

”Jeg er meget mere her end på nogle af de andre hoteller. Vi har allesammen en dybere forbindelse til det hotel med vores eget navn. Jeg er gode venner med alle dem, der arbejder her.”

Og det er tydeligt. Datteren forsvinder hjemmevant ud i køkkenet for at hilse på resten af teamet. I mellemtiden er Marc kommet tilbage fra et møde på det splinternye hotel på Islands Brygge.

”Nu åbner vi. Det gør vi altså!” siger han med en træt og tilfreds mine og illustrerer på bedste vis den nervøsitet for nye åbninger, som Sandra også har fortalt om. Men nok kan parret have samme følelser omkring etaperne i hotelimperiet. Men når det gælder arbejdsopgaver, er fordelingen helt klar.

”Sandra og jeg komplementerer hinanden godt, for vi beskæftiger os ikke med det samme. Hun står for værtskab, mens jeg fokuserer på design. De opdelte ansvarsområder betyder, at vi kan holde ud at se på hinanden hver dag,” siger Marc.

Manon kommer gående fra køkkenet med et stort smil på læben.

”Molly kommer også til boksning.”

Manon kigger på sin mor, der bryder ud i en udmattet grimasse. ”Hold kæft, dét der boksning er så hårdt!”

Alligevel har hun selv sat det på skemaet for hotellets ansatte.

”Jeg går til boksning flere gange om ugen her på hotellet. Der er intet, der bringer folk sammen som en times boksning! Og så er det også en perfekt mulighed for at være sammen med Babette og Manon.”